Gør det selv
Kontakt os for rådgivning om fundering og kælderudgravning.
En komplet kælderudgravning og kælderrenovering er efter vores mening ikke gør det selv arbejde. Overvej at brug din tid på det du er god til og lad professionelle om at udgrave din kælder for dig. Men kan du selv udgrave din kælder? Det kommer naturligvis an på hvem du er og hvor meget fritid du kan afsætte til projektet. Før du går i gang skal du gøre dig klart at det er et enormt stort stykke arbejde du giver dig i kast med. Måske kan du starte med et enkelt rum af gangen?
Et godt råd: Før I går i gang, så tag en grundig snak med familie om projektet. En kælderudgravning høre under gør-det-selv kategorien: skilsmisseprojekter. Det er set mere end én gang at en ‘gør det selv’ kælderrenovering er endt i en skilsmisse i stedet. Det er helt sikkert ikke sjovt for familien i længden, hvis far er i kælderen og grave om aftenen, i weekend og når resten af familien gerne vil på ferie. En udgravning af kælder kan tage mange måneder – måske år. Så snak det godt igennem inden i går i gang selv.
Vi kan hjælpe med at udføre dele af arbejdet eller virke som rådgiver på jeres projekt. De rigtige maskiner koster en hel del: En minigraver, en professionel nedbrydningshammer, en trillebør med motor og larvefødder og gerne flere elektrisk transportbånd. Vi har naturligvis de maskiner der kræves – uden dem er en kælderudgravning endnu mere vanskelig. Skal man som privatperson ud at købe eller leje det rigtige materiel bliver det hurtigt dyrt i sig selv. Den jord der graves væk inde i kælderen skal også bortskaffes. Det koster også penge for kommunen vil som regel anse denne jord som potientielt forurenet. Overvej om du virkelig vil kører 500 ture til genbrugspladsen med en trailer der kan lastes med 500kg jord af gangen eller om du skal leje en container til jord. Som nævnt kan vi påtage os at udføre de dele af arbejdet som i ikke selv har mod på – kontakt os for at høre nærmere. Gå aldrig i gang med arbejdet uden at der er tegnet forsikringer og uden at du har rådført dig med en professionel først.
Udfyld formularen og så vender vi tilbage til dig med et uforpligtende tilbud på din opgave.